Salgsassistent

Klitmøller Collective er på en spændende rejse og søger en passioneret salgsassistent, der kan varetage salg i vores butikker i Klitmøller i løbet af sommeren.

Elsker du at arbejde med mennesker og møder verden med et smil, så skal du læse med her. 

Som salgsassistent hos os vil dine primære opgaver være:
Betjene kunder, afhentning og opfyldning af nye varer og at sørge for at butikken er præsentabel og lever op til vores høje standard og forventninger.

Vi forestiller os at du besidder:
Du er ansvarsbevidst, præcis, initiativrig og mødestabil.

Du har gerne erfaring fra lignende stilling - men det er ikke et krav.

Du er ikke bange for at tage fat og er omstillingsparat.

Du er (allervigtigst) en sød, positiv og samarbejdsvillig kollega.

Vi tilbyder:
Et team af fantastiske kollegaer, med en uhøjtidelig positiv omgangstone.
Muligheder for personlig og faglig udvikling.
At du bliver en del af et team der hver dag brænder for en virksomhed baseret på ansvarlighed.


Er det dig vi leder efter og har ovenstående fanget din interesse så send ansøgning samt CV til Robert Sand på robert@klitmollercollective.dk

Stillingen ønskes besat senest 1/7-2022.

Klitmøller Collective ApS er grundlagt i 2013 og hviler på to ben. Det ene ben er vores målsætninger om ansvarlig produktion og forbrug og er en fundamental del af brandet. Vi producerer af naturlige og genanvendte materialer under fair forhold i Portugal. 

Det andet ben er vores forhold til og passion for havet og livet omkring havet, hvor vi også finder vores inspiration til udvikling af vores kollektioner.

Vi afsætter vores varer til ca. 175 forhandlere over det meste af Nordeuropa og beskæftiger mellem 10 og 20 ansatte afhængig af sæsonen.