DESIGN PROCESS
BEHIND THE SCENES
Har du nogensinde undret dig over, hvem der står bag designet af dit yndlingstøj fra Klitmøller Collective?
Mød Robert Sand og Mia Enslev – de kreative kræfter bag vores unikke kollektioner.
Robert Sand, grundlæggeren af Klitmøller Collective, er født og opvokset i den smukke fiskerby Klitmøller. Hans baggrund har dybe rødder i flere generationer med et nært forhold til havet, og denne arv afspejles i hvert eneste stykke tøj, vi producerer. Robert er med i hele designprocessen fra start til slut, og han sørger for, at vores historie og værdier bliver vævet ind i hver maske og hvert sting. Det er en del af Klitmøller Collectives grundsten, som vi altid navigerer efter.
Ved Roberts side finder du Mia Enslev, vores dygtige design- og produktionschef. Mia er drivkraften bag udviklingen af vores produkter, og det er hendes visioner, der gør, at vores styles bliver til virkelighed. Hvis du er vild med vores seneste kollektion – som f.eks. Jimmy overshirt, den skønne Estelle jumper eller vores smukke nye farvepaletter – så har du Mia at takke for dem!
Robert og Mia mødes på vores kontor, der ligger i forlængelse af vores lager. Her har de direkte adgang til vores eksisterende kollektioner og de nyeste prøver. Rundt om dem ligger stofprøver, farvekort og skitser – små brikker, der langsomt samles til de kommende kollektioner. Mange af de idéer, som du senere vil se på hylderne, bliver født her i dette inspirerende rum, længe før produktionen går i gang.
Input fra kunder, leverandører og medarbejdere bliver vendt og drejet på kontoret, under gåture og på havets blå bølger, inden det bliver til noget, du kan tage på eller omgive dig med i dit hjem.
Hos Klitmøller Collective handler det om at skabe tøj, der ikke blot klæder dig godt på, men også fortæller en historie om vores nordiske rødder, med omtanke for mennesker og miljø, samt kærligheden til det håndværk, der går ind i hvert stykke tøj.
Vi håber, du synes, det var spændende at få et kig bag kulisserne.
Mange hilsner, Klitmøller Collective.