Klitmøller Collective · Vores tilgang

Ansvarlighed

Materialer, Produktion & Certificeringer

Vi vælger vores materialer og producenter med omhu — ikke for at sætte flueben, men fordi det er den eneste måde vi kender at arbejde på.

Klitmøller Collective siden 2013

Ansvarlighed hos
Klitmøller Collective

Hos Klitmøller Collective er havet omdrejningspunktet for vores liv og arbejde. Vi bygger på respekt for mennesker, naturen og havet, og ansvarlighed er en grundlæggende del af, hvordan vi designer og producerer vores tøj.

Vores mål er at skabe produkter, der holder i mange år, produceret under ordentlige forhold og med minimal påvirkning af miljø og klima. Vi er GOTS- og OCS-certificerede og samarbejder med leverandører, der deler vores værdier. Hvor det er muligt, arbejder vi med certificerede partnere og stiller krav om ansvarlighed og sporbarhed gennem hele værdikæden.

Code of Conduct

Vores principper

Vi har en Code of Conduct, der sætter rammerne for vores arbejde og samarbejdspartnere. Den er ikke et skema vi sætter flueben i — den er måden vi vælger at drive virksomhed på.

Arbejdsforhold

Ingen børnearbejde eller tvangsarbejde. Retfærdige lønninger og sikre arbejdsforhold for alle i værdikæden.

Etik & gennemsigtighed

Ingen diskrimination, nultolerance over for korruption og fuld gennemsigtighed i vores produktionskæde.

Dyrevelfærd

Al vores uld er mulesing-fri. Dyrevelfærd er et eksplicit krav i vores samarbejde med uldleverandører.

En løbende rejse

Ansvarlig produktion er ikke et slutmål. Vi arbejder løbende på at forbedre os, stille højere krav og være åbne om både succeser og udfordringer.

20+
Producenter
Ansvarligt produceret på tværs af lande
GOTS
& OCS
Standarder vi arbejder under i vores produktion
0
Mulesing
Al vores uld er mulesing-fri
Hvad vi laver tøj af

Materialer
& produktion

Vi vælger naturlige fibre som økologisk bomuld, genanvendt eller mulesing-fri uld, lyocell og hør. Vores designs er skabt til at holde år efter år og minimere ressourceforbrug. Vi mener, at ansvarlig mode ikke kun handler om materialer — men lige så meget om at lave designs, der er langvarige og af høj kvalitet.

Vi elsker at høre, når kunder vender tilbage til os med en sweater, de har brugt i mange år og som simpelthen er slidt op. Det er det tidløse design vi stræber efter.

Uld

Et nøglemateriale siden starten — naturligt, biologisk nedbrydeligt og med fremragende temperaturregulerende egenskaber. Fiskerne i Klitmøller har brugt uld i århundreder. Vores uld er altid mulesing-fri eller genanvendt.

Økologisk bomuld

Konventionelt bomuldslandbrug tegner sig for en stor del af verdens pesticidforbrug. Vi bruger altid økologisk eller genanvendt bomuld — dyrket uden pesticider og med lavere vandforbrug.

Lyocell / TENCEL™

Fremstillet af træcellulose i et lukket kredsløb, hvor over 99% af opløsningsmidlerne genbruges. Blødt, åndbart og holdbart — produceret af Lenzing AG med dokumenterede og ansvarlige processer.

Hør

Stærkt og absorberende — hør tørrer hurtigere end bomuld og er behageligt i varmt vejr. Dets naturlige tendens til at krølle giver en særlig charme i lette skjorter, toppe og t-shirts.

Mulesing Free — et aktivt valg

Al uld i vores produkter er fri for mulesing — en smertefuld praksis der stadig er udbredt i uldindustrien, hvor hud fjernes fra fårenes bagdel for at forebygge parasitter. Det er ikke et certifikat vi bærer — det er et valg vi har truffet, og et krav vi stiller til alle vores uldleverandører.

Vores samarbejdspartnere

Hvor vi
producerer

Vi producerer hos et netværk af ansvarlige partnere på tværs af Europa og Asien. Fælles for dem alle er, at de arbejder under stramme krav til arbejdsforhold, kemikalieforbrug og sporbarhed. Vi besøger vores producenter regelmæssigt og stiller de samme krav til dem, som vi stiller til os selv.

PT
Portugal

Vores største produktionsland med en lang tradition for kvalitetstekstil. Her produceres beklædning, strikkevarer, sokker, hjemtekstil og accessories hos flere specialiserede fabrikker.

DK
Danmark

Hjemsted for en række af vores partnere inden for skjorter, accessories og produktudvikling — tæt på os og med de samme høje standarder.

TR
Tyrkiet

Stærke kompetencer inden for denim og specialstoffer. Vi samarbejder med producenter der arbejder under GOTS-krav og dokumenterede arbejdsforhold.

IN
Indien

Hjem for vores partner Kishor Exports — en af verdens mest anerkendte ansvarlige producenter af økologisk bomuld, med certificeringer fra GOTS, Fairtrade og OCS.

IT
Italien

Specialiseret strik fra italienske producenter med kendskab til klassiske tekstiltraditioner og høj håndværksmæssig kvalitet.

BE
Belgien

Tekstil og accessories fra belgiske partnere med fokus på ansvarlig produktion og dokumenterede arbejdsforhold.

CN
Kina

Caps og garment accessories hos specialproducenter der lever op til vores krav om sporbarhed og ansvarlige produktionsforhold.

US
USA

Specialiserede sokkeproducenter med fokus på kvalitet og ansvarlig produktion.

IN · Indien · Producent i fokus
Kishor Exports

Kishor Exports har produceret ansvarligt siden 1979 og er et af de stærkeste eksempler på, hvad ansvarlig produktion kan se ud som. Fabrikken kører på solenergi, sikrer alle medarbejdere en levende løn og er tildelt Global CSR Excellence Award. Vi er stolte af at have dem som partner.

GOTS · OCS · Fairtrade · SMETA Sedex · Oeko-Tex Standard 100
Se KISHORS CSR strategi (PDF)
Vores forpligtelse

Miljø, hav
& menneskerettigheder

Vi arbejder for at reducere vand- og energiforbrug, håndtere affald og kemikalier ansvarligt og fremme cirkulære metoder. Alle i værdikæden behandles med respekt — leverandører forpligter sig til sikre, retfærdige arbejdsforhold og effektive klagemekanismer.

Ansvarlig produktion er en rejse. Vi arbejder løbende på at forbedre os, stille højere krav og være åbne omkring både succeser og udfordringer.

Miljø & klima

Reduktion af vand- og energiforbrug, ansvarlig kemikalie- og affaldshåndtering og fremme af cirkulære metoder i produktionen.

Menneskerettigheder

Alle i værdikæden behandles med respekt. Sikre og retfærdige arbejdsforhold samt effektive klagemekanismer er ikke til forhandling.

Havet

Vi støtter projekter der beskytter havet og arrangerer hvert år strandrensning i Klitmøller.

Uafhængigt verificeret

Vores certificeringer

Bomuld & Tekstil
GOTS
Global Organic Textile Standard

En uafhængig certificering der følger tekstilet fra mark til færdigt produkt. Stiller krav til organiske fibre, kemikalier og arbejdsforhold i alle produktionsled.

Læs mere
Bomuld
OCS
Organic Content Standard

Verificerer at et produkt indeholder organisk materiale og sporer det organiske indhold fra kilde til slutprodukt. Komplementerer GOTS med fokus på sporbarhed.

Læs mere
Lyocell & Modal
TENCEL™
Lenzing TENCEL™ Lyocell & Modal

Fibre fra Lenzing produceret i et lukket kredsløb, hvor over 99% af opløsningsmidler genbruges. Råvaret stammer fra certificeret og ansvarligt forvaltet skovdrift.

Læs mere
Bomuld
OCS Blended
Organic Content Standard — Blended

OCS Blended certificerer produkter der indeholder et organisk indhold på minimum 5%. Standarden verificerer og sporer det organiske indhold fra kilde til slutprodukt — uafhængigt kontrolleret i hvert produktionsled.

Læs mere
Vores forpligtelse til naturen

Havene
omkring os

Hos Klitmøller Collective mener vi, at vi har en pligt til at producere vores produkter med mindst mulig påvirkning på planeten. Men også at bidrage til projekter, begivenheder og organisationer, der stræber efter at gøre verden til et bedre sted.

På grund af vores oprindelse har havet en meget speciel plads i vores hjerte og vi støtter løbende organisationer dedikeret til at beskytte havlivet og organiserer vores egen årlige strandrensning i Klitmøller.